FAQ - COVID 19

FAQ COVID-19 - printvenlig version her

02. april 2020. Opdateres løbende…

1.     ANSÆTTELSESFORHOLD

1.1    Hvilke tiltag bør jeg iværksætte for at undgå smittespredning på arbejdspladsen

Virksomheden har i medfør af Arbejdsmiljøloven pligt til at sikre et sikkert arbejdsmiljø og skal derfor iagttage de nødvendige forholdsregler for at begrænse smitterisiko mest muligt.

Virksomheden bør derfor følge alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hygiejne, håndhygiejne, afspritning mm. og udstikke retningslinjer for medarbejdernes færden på arbejdspladsen.

Herudover kan virksomheden overveje et eller flere af følgende tiltag:

* Luk ned for mødeaktivitet og afhold så vidt muligt møder som enten telefonmøder eller onlinemøder, f.eks. via Skype, Messenger eller Teams.

* Pålæg medarbejderne arbejde hjemmefra.

* Lad medarbejderne arbejde i skiftehold for at minimere bemandingen på arbejdspladsen.

* Pålæg medarbejderne at afspadsere eventuelt optjent overarbejde.

* Lav individuelle aftaler med medarbejderne om fravær f.eks. at medarbejderne låner ferie af virksomheden.

1.2     Må jeg sende mine raske medarbejdere hjem uden løn?

Nej, det må du som udgangspunkt ikke, men du kan overveje, om COVID-19 foranstaltningen med øget fleksibilitet via arbejdsfordelingsordning er en løsning for dig.

En arbejdsfordelingsordning er en ordning, hvor medarbejderne arbejder nogle dage og får løn for disse dage, men går ledige andre dage. Er medarbejderne medlem af en A-kasse, kan medarbejderne få supplerende dagpenge for ledighedsdagene.

Ordningen udspringer af overenskomst, og du skal starte med at afstemme eventuelle retningslinjer heri. Hvis du ikke har tegnet overenskomst eller overenskomsten ikke giver mulighed for arbejdsfordeling, kan du stadig benytte en variant af ordningen. Dette kræver, at samtlige dine medarbejdere i den berørte afdeling accepterer aftalen. Hvis én medarbejder blokerer aftalen, og du vel og mærke ønsker at iværksætte aftalen på grund af virksomhedens kritiske økonomiske forhold, må det antages, at du er berettiget til at afskedige den pågældende medarbejder eller sende vedkommende hjem med løn.  

Arbejdsfordelingen skal fastsættes inden for én af følgende fordelinger:

* Arbejdstiden nedsættes med mindst 2 hele dage pr. uge.

* Arbejdstiden planlægges med 1 uges fuldtidsarbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.

* Arbejdstiden planlægges med 2 ugers fuldtidsarbejde efterfulgt af 1 uges ledighed.

* Arbejdstiden planlægges med 2 ugers fuldtidsarbejde efterfulgt af 2 ugers ledighed.

Husk at aftalen skal meldes til jobcentret for at kunne igangsættes.

1.3      Må jeg pålægge mine medarbejdere at holde/ikke holde ferie?

Ja, det må du gerne.

Som udgangspunkt skal arbejdsgiver varsle med 3 måneders varsel, når arbejdsgiveren pålægger medarbejderen at holde ferie. For restferie gælder krav om varsel på 1 måned.

Varslingsreglerne kan dog fraviges ved særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan bero på væsentlige, ekstraordinære og upåregnelige forhold af betydning for virksomhedens drift. Du kan således fravige varslingsreglerne, hvis omstændigheden er begrundet i nedgang i arbejdsopgaver. Du kan ikke på nuværende tidspunkt fravige varslingsreglerne med begrundelsen, at medarbejderne er sendt hjem på grund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger om hjemmearbejde.  

Husk på, at du kun kan udnytte restferie for indeværende ferieår frem til 1. maj 2020.

Den 31. marts 2020 blev fremsat et lovforslag om ferie optjent til brug i ferieperioden 1. maj 2019 – 30. april 2020 og det korte ferieår fra 1. maj 2020 – 31. august 2020. Loven givet adgang til at udskyde ferie, som, grundet væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn, ikke kan afholdes i ferieåret. Udskydelsen kan enten ske via aftale eller pålæg fra arbejdsgiver. Eventuelle sag som medarbejderen måtte lide, fordi ferien udskydes, skal erstattes af arbejdsgiver. Loven er vedtaget.

1.4     Må jeg afskedige medarbejdere på grund af nedlukning/manglende omsætning/manglende arbejdsopgaver?

Ja, du må afskedige medarbejdere på grund af virksomhedens forhold, herunder virksomhedens økonomiske situation. Husk dog altid på, at afskedigelsen skal være begrundet i f.eks. arbejdsmangel, virksomhedens økonomi og lignende, og du skal kunne bevise, at denne betingelse var opfyldt. De almindelige opsigelsesvarsler finder anvendelse.  

1.5      Hvad med trepartsaftalen om kompensation fra staten?
             
Trepartsaftalen udgør en lønkompensationsordning til brug for private virksomheder, som er særlig hårdt ramt af følgerne af COVID-19.

Ordningen medfører, at virksomheden sender et antal medarbejdere hjem i en periode på maksimalt 3 måneder med fuld løn i stedet for afskedigelse mod, at staten betaler en lønkompensation.

Med udvidelsen af trepartsaftalen pr. 31. marts 2020 (Aktstykke 127) betaler Staten, som alternativ til virksomhedens afskedigelse af medarbejdere, 75 % af lønsummen, dog maksimalt kr. 30.000 pr. måned pr. fuldtidsansatte medarbejder. For timelønnede medarbejdere udgør lønkompensation 90 % af timelønnen, dog maksimalt kr. 30.000. For deltidsansatte beregnes lønkompensationen forholdsmæssigt. Ordningen gælder også for elever og lærlinge.

Der er ingen minimumsperiode for ordningens længde, men virksomheden skal ved ansøgning anføre hvor længe medarbejderne sendes hjem. Hvis virksomheden f.eks. sender medarbejdere hjem i 1 måned og efterfølgende opdager, at der er behov for en længere periode, skal virksomheden søge på ny. Der er tale om en midlertidig lønkompensation, som vil gælde fra den 9. marts til den 9. juni 2020, og ordningen kan maksimalt anvendes i 3 måneder.

Medarbejderne skal i tilknytning til aftalen afholde 5 feriedage eller 5 dages afspadsering, hvor medarbejderne ikke modtager løn. Hvis lønmodtageren ikke har ferie, afspadsering, mv. svarende til 5 dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn eller anvendes dage fra det nye ferieår. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse dage.

5 feriedage er fastsat på baggrund af en hjemsendelsesperiode på 3 måneder. Hvis medarbejderen hjemsendes i en kortere periode, beregnes feriedagene forholdsmæssigt.

Den endelige beslutning om, hvornår perioden på 5 dage uden løn placeres, er arbejdsgiveren, men dagene skal placeres forholdsmæssigt. Det betyder, at såfremt lønmodtageren er hjemsendt i 3 måneder, skal 5 dage placeres jævnt over perioden. Det kan fx ske ved, at 2 af dagene placeres i den første måned, 2 dage placeres i den anden måned, og 1 dag placeres i den sidste måned af hjemsendelsesperioden. Arbejdsgiveren har en forpligtelse til at imødekomme lønmodtagerens ønske i videst muligt omfang, men i sidste ende bestemmer arbejdsgiveren, hvornår dagene placeres.

Det er en betingelse for anvendelsen af ordningen, at virksomheden står overfor at varsle afskedigelser af enten 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte. I optællingen indgår både fuldtids- og deltidsansatte. De fyringstruede medarbejdere skal hjemsendes og må således ikke arbejde i perioden. Virksomheden betaler fuld løn til medarbejderne og søger kompensationen. Fuld løn for provisionsansatte skal beregnes som et gennemsnit af sædvanlig løn.

Hjemsendelsen kan ske med dags varsel og bør altid ske med skriftligt varsel, så arbejdsgiveren kan dokumentere tidspunktet for hjemsendelsen.

Virksomheden må gerne lave en frivillig aftale med medarbejderne om lønnedgang inden brug af lønkompensationsordningen. En sådan aftale medfører, at medarbejderens pligt til at afholde 5 feriedage bortfalder. Virksomheder omfattet af overenskomst skal dog være særligt opmærksomme, inden der aftales lønnedgang, da overenskomster kan indeholde særregler herom.

Virksomheden må ikke i perioden afskedige medarbejdere på grund af økonomiske årsager, men virksomheden må gerne afskedige medarbejdere af andre årsager eller forud for anvendelsen af ordningen. Hvis virksomheden afskediger medarbejdere forud for anvendelsen af ordningen, skal virksomheden være opmærksom på, at virksomheden ikke kan få kompensation for de afskedigede medarbejderes løn i opsigelsesperioden. Videre skal virksomheden være opmærksom på, at afskedigede medarbejdere regnes med i den samlede medarbejderstab, medmindre virksomheden fritstiller medarbejderen.

Retsvirkningerne, såfremt virksomheden opsiger pga. økonomiske forhold under lønkompensationsordningen er, at ordningen ophører fremadrettet.

Virksomheden skal i øvrigt altid være påpasselig med særlovgivning, f.eks. lov om ligebehandling (gravide medarbejdere).

Ordningen er fleksibel i den forstand, at virksomheden kan kalde medarbejdere tilbage og sende dem hjem efter behov. Tærskelkravet på henholdsvis 30 % eller mere end 50 medarbejdere skal være opfyldt i hele perioden beregnet på gennemsnittet.

Videre må virksomheden ikke benytte sig af andre støtteordninger for så vidt angår samme udgifter samtidig med lønkompensationsordningen (forbud mod dobbeltkompensation). Virksomheden må gerne modtage kompensation for andre udgifter end lønudgifter.    
Ordningen vil blive administreret af Erhvervsstyrelsen, hvortil Virksomhederne skal ansøge om lønkompensationen via www.virk.dk.
Det er vigtigt, i forbindelse med anvendelsen af ordningen, at være opmærksom på følgende forhold:

•    Hvis en virksomhed udsteder afskedigelsesvarsel for medarbejdere på grund af økonomiske forhold under lønkompensationsordningen, vil ordningen bortfalde fremadrettet. Virksomheden kan dog godt benytte lønkompensationsordningen og samtidig afskedige en medarbejder, hvis afskedigelsen er begrundet i et andet forhold en virksomhedens økonomi pga. COVID-19.

•    Ved beregning af 30 % af medarbejderstaben eller mere end 50 ansatte regnes i CPR-numre og ikke i årsværk. Det betyder med andre ord, at du skal ”tælle hoveder”.

•    Konceptet ”fuld løn” skal forstås hele medarbejderens løn inkl. tillæg og pension. Provisionslønnedes fulde løn beregnes som et gennemsnit af sædvanlig løn.

•    Hvis en virksomhed allerede har hjemsendt medarbejdere uden løn, kan virksomheden godt benytte lønkompensationsordningen, hvis virksomheden samtidig ophører med at hjemsende medarbejdere uden løn.

•    Virksomhed kan afskedige medarbejdere for derefter at indtræde i ordningen, men de pågældende medarbejdere skal fritstilles for ikke at tælle med ved beregningen af 30 % / 50 medarbejdere. Opsagte medarbejdere kan ikke indgå i ordningen, hvorfor løn i opsigelsesperioden ikke kan dækkes.

•    Hvis en stigning i ordretilgangen nødvendiggør, at medarbejderne kaldes tilbage, skal udbetalt lønkompensation for den pågældende periode, hvor medarbejderne arbejder, tilbagebetales. Virksomheden skal være opmærksom på fortsat at overholde kravet om 30 % / 50 medarbejdere hjemsendt.

•    De 5 feriedage/afspadseringsdage skal fordeles forholdsmæssigt over perioden. Sendes medarbejderne hjem for en kortere periode end 3 måneder, skal alene bruges forholdsmæssigt færre feriedage (1,66 dage pr. måned)

Lovgivningen, som skal give arbejderne hjemmel til at benytte ordningen blev vedtaget den 24. marts 2020.

Politisk er der pt. drøftelser om at udvide/forbedre ordningen, og virksomheder skal forberede sig på, at ordningen forventes justeret i løbet af de næste 14 dage.

1.6     Hvad gør jeg med syge medarbejdere/medarbejdere i karantæne?

Folketinget har den 17. marts 2020 vedtaget L 135 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19).

Loven medfører, at arbejdsgiver kan få refusion fra kommunen i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtagerens uarbejdsdygtighed skyldes COVID-19. Retten for arbejdsgiver til at modtage refusion for udbetalt løn gælder tillige, hvis medarbejderen ikke kan varetage sit arbejde på grund af sundhedsmyndighedernes anbefaling til bestemte grupper om hjemmeophold på grund af COVID-19. Selvvalgt karantæne eller arbejdsgivers valg om at hjemsende medarbejdere uden for de angivne grupper, er ikke omfattet af bestemmelserne. Ordningen kan heller ikke bruges, hvis medarbejderen arbejder hjemmefra.

Loven giver tillige adgang til, at selvstændige erhvervsdrivende, som i øvrigt opfylder lovens betingelser, kan få sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, hvis sygdommen skyldes COVID-19 eller hvis den selvstændige har hjemmeophold på grund af en anbefaling fra sundhedsmyndighederne til bestemte grupper, som den selvstændige er omfattet af.

Ordningen gælder for sygdom/fravær for perioden fra 27. februar 2020 til foreløbig 1. januar 2021.

1.7     Hvad gør jeg med medarbejdere, som er fanget i udlandet?

Som udgangspunkt er det forhold, at medarbejderen er fanget i udlandet ikke en lovlig udeblivelsesgrund.

1.8     Kan mine medarbejdere nægte at møde på arbejde?

Nej ikke som udgangspunkt. Virksomhedens medarbejdere kan alene nægte at møde på arbejde, hvis medarbejderen kan påvise, at medarbejderens liv eller helbred er i fare. Frygt for smitterisiko berettiger ikke til selvvalgt karantæne, hvis virksomheden i øvrigt har iagttaget fornuftige procedurer for at undgå smitte. Der kan dog altid indgås frivillige aftaler om, at medarbejderen bruger sin ferie, hvis det ikke er til gene for virksomheden.

2.     FORCE MAJEURE – KONTRAKTFORHOLD

2.1    Force majeure er uforudsigelige og uundgåelige, udefrakommende begivenheder, uden for parternes kontrol, der ikke kan afværges, og som umuliggør en parts opfyldelse af sine kontraktuelle forpligtelser enten midlertidigt eller permanent.

2.2     Hvad indebærer force majeure?
    
Ved force majeure fritages man for erstatningsansvar overfor den anden part, så længe force majeure begivenheden består. Ansvarsfritagelse betyder, at den part, der påberåber sig force majeure, er fritaget for erstatningsansvar, og at den part, der ikke er omfattet af force majeure, ikke kan ophæve kontrakten som følge af force majeure-begivenheden. Nogle almindelige eksempler på force majeure-begivenheder er krig, naturkatastrofer, strejker og samhandelsforbud.

2.3     Skal force majeure være nævnt i kontrakten?
    
Det vil være hensigtsmæssigt, men er ikke et krav. Det gælder med force majeure som med alt andet i kontrakter: Jo bedre kontaktens ordlyd dækker den opståede situation, desto mindre rum er der til fortolkning og uenighed. Force majeure er dog et grundlæggende princip i dansk ret, som også vil finde anvendelse, hvis det ikke er beskrevet i kontrakten. Det store spørgsmål er dog ofte ikke, om der foreligger force majeure, men hvad den juridiske konsekvens er af force majeure i den konkrete situation.

2.4     Udgør COVID-19 force majeure?
    
Måske. Hvis en kontrakt indeholder en force majeure-klausul, skal der foretages en vurdering af den konkrete udformning heraf. Hvis det fremgår af klausulen, at begivenheder som f.eks. epidemier, pandemier og internationale sundhedskriser er omfattet, finder bestemmelsen anvendelse. Såfremt klausulen derimod ikke indeholder disse begivenheder, er det mere tvivlsomt, om en force majeure-bestemmelse finder anvendelse.
    
Dette må vurderes konkret ud fra gældende ret, og i sidste ende vil det være op til domstolene at afgøre, hvorvidt der foreligger en force majeure-begivenhed. Det afgørende for vurderingen af, om force majeure kan gøres gældende i forbindelse med COVID-19, er, om begivenheden konkret anses for ekstraordinær, og at opfyldelsen af en forpligtelse under kontrakten konkret vurderes at være midlertidigt eller permanent umulig som følge af begivenheden. Det er ikke tilstrækkeligt for påberåbelse af force majeure, at det kan bevises, at opfyldelsen af forpligtelserne er blevet mere omkostningstunge, tidskrævende eller lignende overkommelige hindringer som følge af begivenheden. Det kræver, at der foreligger umulighed – altså at det er umuligt at gennemføre kontrakten.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at en force majeure begivenhed skal vurderes konkret, for hvert led i en forsyningskæde for sig, hvilket betyder, at selv hvis en producent retmæssigt kunne påberåbe sig force majeure, ville det ikke nødvendigvis betyde, at modtageren af produktet også ville kunne påberåbe sig force majeure over for det næste led i forsyningskæden.

Vurderingen af, hvorvidt force majeure finder anvendelse, afhænger således af en konkret vurdering af det mellem parterne aftalte og de konkrete omstændigheder. Bevisbyrden for, at der foreligger force majeure, påhviler den kontraktpart, der påberåber sig dette.

3.     SELSKABSFORHOLD - GENERALFORSAMLINGER

3.1     Må vi udskyde en planlagt generalforsamling?

Nej, hvis I har indkaldt til en generalforsamling, kan I ikke udskyde denne, da en udskydelse kræver, at alle mødeberettigede accepterer dette.

I har mulighed for, på selve generalforsamlingen, at træffe beslutning om at udskyde generalforsamlingen, hvis de fremmødte stemmer for. Hvis I træffer en sådan beslutning, skal selskabet indkalde på ny til generalforsamling.  

3.2     Må vi aflyse en planlagt generalforsamling?

Ja, selskaber kan aflyse en generalforsamling, selvom den allerede er indkaldt. Hvis den ordinære generalforsamling aflyses, skal en ny ordinær generalforsamling dog indkaldes til afholdelse så betids, at fristen for indsendelse af årsrapport kan overholdes.

3.3     Kan vi være forpligtet til at aflyse eller udskyde en generalforsamling?
    
Ja, der kan være pligt til at aflyse generalforsamlingen, hvis dens afholdelse vil være i strid med offentlige påbud, f.eks. forsamlingsforbud, eller hvis afholdelse forhindrer hovedparterne af kapitalejerne i at deltage på grund af forsamlingsforbud.

3.4     Kan selskabet afholde en ren elektronisk generalforsamling pga. COVID-19-situationen?
     
Det kræver hjemmel i selskabets vedtægter. Selskaber kan kun afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis vedtægterne udtrykkeligt giver mulighed herfor.

3.5     Kan selskabet afholde en delvis elektronisk generalforsamling pga. COVID-19-situationen?

Ja, i visse tilfælde og under visse betingelse. Det kræver, at bestyrelsen beslutter det, men det kræver ikke særskilt hjemmel i vedtægterne. Det forudsætter desuden, at indkaldelsen til generalforsamlingen angiver, hvordan deltagerne kan tilmelde sig den elektroniske deltagelse og fremgangsmåden for den elektroniske deltagelse.

3.6     Hvad kan man gøre for at få gennemført sin generalforsamling på trods af situationen?

* Der kan anvendes brevstemmer med kortest mulig frist.

* Der kan gøres opmærksom på muligheden for at afgive fuldmagt med kortest mulig frist.

* Selskabet kan anvende Skype/webcast på hele generalforsamlingen.

3.7     Kan COVID-19-situationen retfærdiggøre en overskridelse af fristen for afholdelse af ordinær generalforsamling og indsendelse af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen?
    
Ja, men kun under visse betingelser, jf. nedenfor. Udgangspunktet er fortsat, at årsrapporter skal indsendes til Erhvervsstyrelsen indenfor de normale frister.

Helt ekstraordinært kan virksomheder dog vente med at indsende årsrapporter senest 8 uger efter ophør af et forbud mod afholdelse og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder mv., der er iværksat som foranstaltning i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, hvis

1) virksomheden ikke allerede har afholdt generalforsamling eller en anden forsamling, som er virksomhedens øverste myndighed, hvor årsrapporten blev godkendt,

2) virksomheden har flere ejere, end der lovligt må deltage i forsamlinger som følge af et forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger, arrangementer, begivenheder m.v., der er iværksat som foranstaltning i medfør af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, og

3) virksomheden på grund af manglende bestemmelser i vedtægten om afholdelse af elektroniske møder uden adgang til fysisk fremmøde, ikke kan afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling eller en anden forsamling, som er virksomhedens øverste myndighed, som skal godkende årsrapporten.
 

4.    SELSKABSFORHOLD - LEDELSESANSVAR

4.1     Har COVID-19 betydning for ledelsens erstatningsansvar?

Ja – og det kræver konkret handling.

Ledelsen i et selskab vil som udgangspunkt ikke ifalde erstatningsansvar for forhold, herunder konkurser og tab for kreditorerne, hvis det skyldes COVID-19-situationen, såfremt der er tale om forhold, som ledelsen ikke kunne have forudset.

Ledelsen vil derimod kunne ifalde erstatningsansvar, såfremt ledelsen ikke straks har reageret på situationen og tilpasset selskabets forhold til den nye virkelighed.

Ledelsen skal være meget agtpågivende i forhold til stiftelse af ny gæld og sikre tilpasning af omkostningerne – så vidt det er muligt.

Såfremt COVID-19 definitivt fjerner grundlaget for at drive selskabets virksomhed, bør ledelsen overveje at indstille driften og indgive egen begæring om konkurs for derved at undgå at ifalde et personligt erstatningsansvar for kreditor-tab, der kunne være undgået.
 

5.     ENTREPRISEFORHOLD

5.1     Jeg bliver forsinket på en entreprise pga. nedlukning/COVID-19 hos medarbejdere eller lignende. Hvad kan jeg gøre?

Det store spørgsmål er, om der er grundlag for at gøre force majeure gældende (se pkt. 2). Ved force majeure forstås en uforudsigelig og uundgåelig udefrakommende begivenhed, som umuliggør en eller flere kontraktparters aftaleopfyldelse enten midlertidigt eller permanent. Der er altid tale om en konkret vurdering, men det er vigtigt at holde sig for øje, at force majeure har et meget begrænset anvendelsesområde og betingelser om, at det er umuligt eller urimeligt byrdefuldt at levere, skal tages meget bogstaveligt.

Hvis nedlukning og eller sygdom hos medarbejdere medfører, at I bliver forsinkede med jeres arbejder og derfor ikke kan overholde tidsplanen, bør I overveje, om der er grundlag for tidsfristforlængelse.

Betingelserne for tidsfristforlængelse fremgår af AB 18, § 24 / AB 18, § 39. Bestemmelsen er identisk mellem de to sæt betingelser. Tilsvarende gælder for ABT 93 og ABT 18.

Entreprenøren har ret til forlængelse af tidsfrister, når arbejdets udførelse forsinkes som følge af:

* ændringer i arbejdet, som kræves af bygherren, jf. § 23,

* bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,

* krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og som entreprenøren ikke er herre over,

* nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller

* offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens forhold.

Virksomheden skal sende først en varsling til hovedentreprenør/bygherre hurtigst muligt efter, at forholdet, som nødvendiggør tidsfristforlængelse, er konstateret. Varslet skal følges op at krav om tidsfristforlængelse, når forsinkelsen indtræder.  

Særligt vedrørende leverancer af materiale er det vigtigt at se på, om materialerne kan skaffes fra andre leverandører. Hvis levering viser sig umuligt grundet COVID-19, bør entreprenøren rådføre sig med bygherre og herunder overveje, om alternative materialer kan anvendes. Her bør parterne overveje, om sådanne ændringer også bør medføre ændringer i entreprisesummen.

Særligt vedrørende mandskab er udgangspunktet, at et sådan forhold vanskeligt berettiger til tidsfristforlængelse. Der skal i praksis rigtig meget til før manglende mandskab ikke kan afhjælpes med andre tilsvarende medarbejdere eller nyansættelser.

Hvis I kan dokumentere en force majeure-situation, skal I samtidig dokumentere årsagssammenhæng mellem den forsinkende omstændighed og den reelle forsinkelse, nærmere betegnet ”kritisk vej”.

Indtil Domstolene og Voldgiftsnævnet fastslår, om COVID-19 er omfattet af force majeure-begrebet, kan intet dog siges med sikkerhed herom.

Der er dog også andre muligheder for tidsfristforlængelse. Hvis offentlige påbud og forbud hindrer entreprenøren i at udføre arbejderne, berettiger sådanne forhold tidsfristforlængelse.  

Husk på, at virksomheden har pligt til at forsøge at minimere forsinkelsen mest muligt. Dispositioner i den forbindelse berettiger ikke til ekstrabetaling, men der kan være grundlag for ekstrabetaling som forceringskrav. Husk i den forbindelse at varsle et sådan krav på forhånd.

Husk også at overveje, om betingelserne for at kræve forsinkelseserstatning er opfyldt, men påberåbes force majeure, er der ikke adgang til erstatning.  

Ovennævnte adgang til fristforlængelse gælder stort set tilsvarende for bygherres forhold.

5.2.    Må jeg standse arbejdet på grund af smitterisiko?

Retspraksis er begrænset, og der kan derfor pt. kun gisnes om, hvorvidt smitterisiko berettiger en standsning af arbejderne.

Hverken AB 18 eller AB 92 indeholder en adgang til at standse arbejderne på grund af smitterisiko. Imidlertid indeholder Epidemiloven nu adgang for Sundhedsministeren til at forbyde forsamlinger. Sundhedsministeren har benyttet denne adgang til at forbyde forsamlinger over 10 personer, men arbejdspladser er undtaget herfor.

På det foreliggende grundlag vurderes der ikke at være adgang til at standse arbejderne på grund af smitterisiko, men der vil altid være tale om en konkret afvejning.
 

6.     INKASSO

6.1     Kan jeg sende mine dårlige betalere til inkasso?
    
Ja, sagerne kan startes op, der kan sendes inkassovarsel, inkassobrev mv. Betalingspåkrav og stævninger kan indleveres til Retten. Det må påregnes, at sagerne ikke behandles i Retten, før Retten åbner igen.

6.2    Hvad sker der med min igangværende inkassosag?

Jf. ovenfor fortsætter sagerne helt frem til behandlingen i Retten. Berammede fogedretsmøder er aflyst indtil videre. Det forventes, at der kommer nye datoer, når Retten åbner igen.

7.    GDPR

7.1    Gælder GDPR også, når mine medarbejdere arbejder hjemmefra?
    
Ja. Du skal sikre dig, at medarbejderne overholder gældende lovgivning også ved hjemmearbejde. Det er her særlig vigtigt at overveje datasikkerheden på hjemmeopkoblinger samt instruere medarbejderne i korrekt håndtering af persondata, som bringes hjem, hvor gæster kan få adgang til oplysningerne.

8.     TESTAMENTE

8.1     Kan jeg oprette testamente?
    
Der er pt. ikke mulighed for oprettelse af notartestamenter. Er der konkrete forhold, der gør, at det netop nu er vigtigt for dig at oprette testamente, kan det ske som et vidnetestamente. Sørg for at opbevarer det underskrevne vidnetestamente på en betryggende måde. Vidnetestamentet bør ændres til et notartestamente, når Domstolene åbner igen.
    
Advokatfirmaet Drachmann behandler sådanne sager på sædvanligvis, dog vil møder foregå pr. telefon.

9.     ÆGTEPAGT

9.1     Kan jeg oprette ægtepagt?

Ja, det er muligt at oprette og tinglyse ægtepagter. Advokatfirmaet Drachmann behandler sådanne sager på sædvanligvis, dog vil møder foregå pr. telefon.

10.     FREMTIDSFULDMAGT

10.1     Kan jeg oprette fremtidsfuldmagt?
    
Nej, fuldmagten kan gøres klar og underskrives med NemID, men vedkendelse for notar kan først ske, når domstolene åbner igen.

10.2    Er der et alternativt til en fremtidsfuldmagt
    
Ja, det er fortsat muligt at oprette generalfuldmagter. Fuldmagten bør underskrives i overværelse af 2 vidner. Det anbefales at supplere en generalfuldmagt med en fremtidsfuldmagt, når domstolene åbner igen.

11.     HANDEL MED FAST EJENDOM

11.1     Kan jeg købe fast ejendom via mægler?
    
Hvis der er tale om køb af ejendom via mægler, afhænger det af, hvilket tiltag den konkrete mægler har valgt i forhold til smittebegrænsning. Du skal naturligvis også finde ud af, hvilke digitale løsninger din bank kan tilbyde med henblik på muligheder for finansiering.
    
Advokatfirmaet Drachmann bistår på sædvanligvis med rådgivning, berigtigelse mv. Møder vil dog foregå pr. telefon.

11.2     Kan jeg sælge/købe ejendom uden mægler, f.eks. familiehandler?
    
Ja, Advokatfirmaet Drachmann behandler sådanne sager på helt sædvanligvis. Møder vil dog afholdes som telefonmøde.

11.3    Kan jeg få tinglyst skøde?
    
Ja. Der må dog påregnes længere sagsbehandlingstid for dokumenter udtaget til manuel behandling - herunder især sager om matrikulære ændringer.

11.4     Kan jeg købe ejendomme på tvangsauktion?
    
 Nej, Domstolene har udskudt alle auktioner.

12.    LEJEFORHOLD

12.1    Kan en lejer påberåbe sig force majeure og dermed blive fritaget for sin forpligtelse til at betale sin husleje på grund af COVID-19?

 Som udgangspunkt nej.

Medmindre der er taget specifikt højde herfor i lejeaftalen (hvilket vil være ret usædvanligt), er en lejer efter vores vurdering ikke fritaget for betaling af leje som følge af force majeure i anledning af COVID-19.